top of page

”Forkortelser”

  • Forfatters billede: kamillaolsen272
    kamillaolsen272
  • 2. jan. 2021
  • 2 min læsning

Opdateret: 11. jan. 2021


Den første aften, hvor jeg deltog i delingsuddannelse i Ørnhøj, følte jeg virkelig at jeg var landet på en helt anden planet. Det var som om det sprog de andre snakkede mindede om små ufoer der futtede rundt i lokalet og når de stod indbyrdes og snakkede sammen, så smilte og grinte de, men jeg forstod overhovedet ikke hvad de snakkede om.


Jeg forsøgte at finde en mening med alle de forkortelser som jeg hørte, men når jeg lige troede at nu havde jeg forstået en forkortelse, så gav det alligevel ikke mening. Jeg sad længe og funderede over hvad MA betød og prøvede med Mathilde, maler, maske, matrikel eller mad, men opgav fordi det slet ikke hang sammen.


Så hørte jeg forkortelse EC og den næste var NK. Det gav slet ikke mening med de forkortelser og jeg forsøgte på bedste vis at smugkigge rundt i lokalet for at se om det måske stod et sted på opslagstavlerne, på deres uniformer og jeg forsøgte at lytte godt med i håb om at en ville sige ”og som I alle ved så betyder EC……” men det skete ikke.


Samme aften fortalte to af de andre frivillige om en bevogtning de havde haft den foregående weekend, hvor godt det var gået og hvad der var ske. Alle lyttede interesseret med og alle talte i det sprog jeg ikke forstod. Der kom de mest underlige og mærkelig forkortelse frem og til sidst sad jeg og tænkte at hvis jeg en dag skulle være med i en øvelse og de snakkede det sprog så ville jeg rende rundt i skoven, som en høne uden hovedet for jeg ville ikke ane i hvilket retning jeg skulle gå.


Jeg forsøgte at skrive forkortelserne ned i min lille blok, men nogle gange kunne jeg ikke høre alle bogstaverne i forkortelsen og så gav det jo slet ingen mening.


Til sidst opgav jeg og besluttede at hvis jeg ville vide hvad forkortelser betød så måtte jeg jo spørge. Og det gjorde jeg og dejligt nok så bliver jeg aldrig mødt med irritation over mine spørgsmål, men altid med et smil og en lyst til at svare på mine spørgsmål.


Og nu ved jeg da at EC = Eskadrillechef og NK = Næstkommanderende og MA = Medarbejdernummer og resten skal jeg nok lære.


Her er bare et lille udsnit af nogle af forkortelserne.



 
 
 

Kommentarer


Indlæg: Blog2_Post
bottom of page